JRTC bygger på moderne foreningsprincipper, med enkel struktur, enkle regler og konstant fokus på det væsentlige: Jack Russel Terrier. Vi er samlingspunktet for opdrættere og hundeejere, som søger imøde-kommende socialt samvær, med erfarings- og oplevelsesudveksling.

Her er du velkommen

Vi er klubben, hvor nye medlemmer, nye hundeejere og kommende Jack Russell-ejere bliver budt velkomne med alle de råd og den vejledning om racen, som alle nye ønsker og søger.

 

Hjemmesiden her er også klubbens klubblad. Vi holder omkostningerne nede, det er bedre at bruge midlerne på hunde fremfor frimærker.

Pastor John (Jack) Russell
Pastor John (Jack) Russell - grundlæggeren af racen

Stambøger i JRTC

Der udstedes ikke stambog til hunde, hvor forældre-hanhund eller -tæve har stambog fra Dansk Kennel Klub eller klubber under DKK. Der udstedes stambøger til hunde, der avles efter den engelske JRT-klubs retningslinjer. Du kan dog få din hund omregistreret til en JRTC stambog – forhør dig hos stambogsføreren på mail: kennelhoejen@gmail.com

Hent blanket til stambog

Du kan printe blanket til stambog, som du udfylder og sender til stambogsføreren. Det er alene opdrætterens ansvar, at den udfyldes omhyggeligt og korrekt. En stambog i JRTC koster 200 kroner pr. hund.

 

Klubben stambogsfører hunde, som er racetypiske. Klubben udsteder stambog med et enkelt sigte: at udvikle hunden efter de klassiske engelske normer.

 

Protect for at aktivt beskytte racens oprindelse og oprindelige standarder.
Promote for at fremme avlen og kendskabet til denne pragtfulde hund, der har personlighed og mange værdifulde egenskaber, både som jagthund og som familiehund.

Preserve for målrettet og bevidst avlsarbejde for at bevare beskrivelser, standarder og normer for den hund som pastor John Russell i sin tid fremavlede – både når det handler om eksteriør og temperament.
Klubben har altid mest fokus på racens egenskaber, racestandarden og hundens personlighed/temperament.